Filer til download

Sommerkolonierne

Brochure og ansøgningsskemaer uddeles på skolerne til alle elever fra
2. til 8. klasse i februar måned.

Et koloniophold i sommerferien varer i 6, 8, eller 9 dage.

Gladsaxe Lærerforening sender hver sommer ca. 325 børn fra kommunen
på sommerkoloni.

På programmet står der masser af frisk luft, udflugter, motion, leg, spil og
hyggeligt samvær med kammerater.

På hver koloni er der 36 børn. Fem lærere fra Gladsaxe Lærerforening er
de ansvarlige ledere, og på kolonien er der ansat tre personer til at sørge
for forplejning og rengøring.

Børnene bliver hentet i turistbusser på parkeringspladsen ved Gladsaxe
Teater eller på Buddinge station.

Busserne kører direkte til kolonien. Hjemrejsen foregår på samme betryggende
måde. Turistbusserne kører direkte fra kolonien til Teaterpladsen eller
Buddinge station.

Prisen for et koloniophold er i 2012 fastsat til:

  • 990 kr. for et 9 dages ophold
  • 880 kr. for et 8 dages ophold
  • 660 kr. for et 6 dages ophold

De reelle udgifter for en koloniplads er langt højere, men Gladsaxe Kommune yder et
betydeligt tilskud til kolonierne. Derfor er det muligt at holde prisen på et relativt lavt niveau.

Sidste ansøgningsfrist til et sommerkoloniophold i 2012 er: mandag den 5. marts 2012.

Med venlig hilsen
Gladsaxe Lærerforening
KOLONIERNE


 

hjemmesider.dk