Købmand: Fra kolonien er der 1 km ned til Flade by, hvor der er en købmand. Der er 14 km. til nærmeste storby som er Nykøbing Mors.
Salgjerhøj koloni
Salgjerhøj 1971
Salgjerhøj 2011
Salgjerhøj ved huset 2011
Kirsten & Charles vores tilsynsførende
Salgjerhøj koloni ved mors
Kolonien ligger på den højeste bakke (89 m) på øen Mors med en fantastisk udsigt over Limfjorden og det bakkede landskab.
Æ hyv’ (højen), der er en gammel gravhøj fra bronzealderen, blev i 1960’erne fredet sammen med en stor del af det øvrige landskab.
Det siges i folkemunde, at man i klart vejr kan se 34 kirketårne på Mors. Kolonien ligger kun én times vandretur fra den fredede Hanklit, der blev skabt af Molerhavet for 60 millioner år siden.
Gladsaxe Lærerforening og Gladsaxe Kommune købte i 1948 den gamle sommerrestaurant, der dengang lå på toppen af bakken. I 1971 var det nødvendigt at bygge en ny koloni, og i 1972 genåbnede Lærerforeningen kolonien Salgjerhøj i dette helt specielle landskab af Danmark.
Booking
Ikke til rådighed
Ledig - Institution
Ledig - Privat
Optaget
Reserveret
Online booking
Privat booking:
Der kan som privat bookes fra fredag - søndag + helligdage
*** Salgjerhøj - mulighed 1 dg. fra lørdag til søndag.
Institution / EAN booking:
Mandag - fredag (5 dg.)
*** Isøre: Yderligere muligt man-ons eller ons-fre (3 dg), man-tor eller tir-fre ( 4 dg)
Andre datoer:
Hvis kalenderen er ledig de datoer i ønsker at booke, er det muligt for såvel private som institutioner at booke specielle dage. Disse ophold kan IKKE bookes online.For specielle bookingdatoer kontakt Gladsaxe Lærerforening på tlf: 39 56 55 11
Der blev ”taget meget håndfast” på erhvervelsen af lærerforeningens anden koloni Salgjerhøj.
Ved et koloniudvalgsmøde den 23. april 1949 redegjorde forretningsføreren for en ikke helt traditionel sag om køb af en ejendom på Mors.
Koloniudvalgets formand, et medlem af koloniudvalget og forretningsføreren havde i fællesskab – simpelt hen for egen regning - købt en nedlagt restaurant på Mors bestående af en 2-etages villa og en dansehal med et jordtilligende på ca. seks tønder land for i alt 40.000 kr.
Restauranten havde en unik beliggenhed på toppen af det højeste punkt på Limfjordsøen Mors (89 m) med en storslået udsigt over Limfjorden til Thisted.
Koloniudvalget tilbød – heldigvis - omgående at overtage købet mod at betale i nitiativtagerne købesummen med påløbende udgifter.
Salgjerhøj blev indviet som feriekoloni i sommeren 1949. Sidst i 60’erne var de gamle bygninger nedslidte. Efter mange og besværlige forhandlinger med bl.a. fredningsmyndighederne, lykkedes det at få de nødvendige tilladelser til at bygge en helt ny koloni. De gamle bygninger blev revet ned, og en ny koloni i fire forskudte plan blev bygget ind i bakken bag ved Æ’hyv (højen).
Indvielsen af den nye koloni fandt sted på grundlovsdag i 1971.
Kolonien er en sammenhængende bygning i fire forskudte plan.
1. (øverste) plan: Storkøkken med dertil hørende udstyr som tre elkomfurer, kipsteger, to store køleskabe, lille fryser, stor opvaskemaskine samt diverse småmaskiner og redskaber. Spisesal på ca. 60 m² med siddeplads til ca. 50 personer. Fyrrum.
2. plan: Elevstue på ca. 40 m² med tilhørende bordtennisrum på ca. 20 m². Toiletter.
Værelsesgang med lederværelser: 2 lederværelser med udtræksdobbeltseng. Delt bad og toilet. 1 lederværelse med enkeltseng. Bad på værelset men toilet på gangen.
3. plan: Lederstue på ca. 30 m². To lederværelser (dobbeltværelser) med eget bad og toilet. Fire 4-sengeværelser (køjesenge) og et enkeltværelse med baderum og toiletter på gangen.
4. plan: To lederværelser (dobbeltværelser) med eget bad og toilet. Et lederværelse med udtræksdobbeltseng. Fem 4-sengeværelser (køjesenge) og et enkeltværelse med baderum og toiletter på gangen.
At tage på lejrskole til Mors og Salgjerhøj byder på mange oplagte muligheder for at studere Danmarks fortid. Kolonien ligger på en gravhøj fra jernalderen fra ca. 800 f.v.t.
Salgjerhøj ligger midt i det store bakkelandskab der blev skabt af det store vulkanhav for ca. 54 millioner år siden. Hvis man går en tur på stranden kan man se aflejringer fra de ca. 180 vulkanudbrud der har dannet dette enestående i Danmark.
Et af de bedste steder at gøre disse iagttagelser er ved Hanklit der ligger en times vandretur langs stranden vestpå fra kolonien. På turen kan man være heldig og finde forskellige forsteninger.
Øen har mange museer. Flere omhandler landbrug og livet på landet, f.eks. Landbrugsmuseet Skarregård, traktormuseerne Solbjerg og Ovtrup og Smedemuseet i Ørding. Moler Museet har en meget stor samling af fossiler.
Dueholm Kloster i Nykøbing er øens egnsmuseum og er absolut et besøg værd. Det kan anbefales at bestille en rundvisning. I Nykøbing finder I også Støberimuseet der fortæller om Morsø Jernstøberi.
Aktivitets forslag: Hvis økonomien tillader det er det naturligvis oplagt med en bustur til Vesterhavet. Hanstholm fiskerihavn kan være udgangspunkt for en sådan tur, der kan kombineres med et besøg i betonbunkerne fra Anden Verdenskrig. Tal med vognmanden om hvad I kan nå og få hans forslag til en turplan.
De lokale rutebiler er gratis, men kører ikke særlig tit, og skal have besked hvis man er mange.
Dueholm Kloster, Lokalhistorisk museum(Entre plus rundvisning) Måske lidt voksent?
Molermuseet (Entre) Spændende hvis man kan få en guide.