Generel information!
Bygningerne er indrettet og udstyret til sommerkoloni samt lejrskoleophold.
Forholdene er tidssvarende med varme, toiletter, baderum, storkøkkener samt
spise- og opholdsrum. På kolonierne er der dyner og hovedpuder svarende til
antallet af senge.
Lejerne skal selv medbringe dyne- og hovedpudebetræk samt lagen og håndklæder.
Lejerne er ansvarlige for inventar og bygninger. Enhver skade skal omgående meddeles
til koloniens tilsynsførende på stedet og til koloniernes kontor. Lejeren skal efterfølgende
betale for udbedring af skaden.
Skaden kan eventuelt dækkes af skadevolderens forsikring.
Booking for 2012
Såfremt du vil booke en koloni for året 2012, skal du henvende dig pr. telefon til koloniernes kontor.
Åbent daglig mellem 9-15, fredag dog mellem 9-13, på telefon 39 56 55 11.
Booking for 2013
Nyt! Booking for 2013 kan ske fra den 1. februar 2012, og der kan kun bookes online.
Ved bestilling skal der opgives en mailadresse, hvortil en bekræftelse med relevante
oplysninger vedrørende din bestilling bliver sendt.
Vi gør opmærksom på at der ikke udlejes til RUS-ture eller lignende.
Udlejning til private:
Der skal betales et depositum senest 14 dage efter bestilling af kolonien.
Depositum svarer til 20 % af totalprisen, som fremgår af den tilsendte mail.
Såfremt indbetalingen ikke sker, vil bookingen automatisk blive annulleret.
Ved afbestilling tilbagebetales depositummet ikke. Hvis lejemålet afbestilles senere
end 3 måneder før lejemålets begyndelse, skal lejer betale 50 % af den samlede lejepris.
Udlejning til institutioner/skoler og lignende:
Der kan vælges mellem flere muligheder. Se nedenfor.
Alle offentlige institutioner/skoler som har et EAN nr. SKAL oplyse dette.
Skolen vil efter hjemkomst få fakturaen tilsendt elektronisk til skolen/institutionen.
For udlejning til lejrskoler på hverdage gælder fortsat, at der skal betales for min. 15
personer i lejeperioden. Hvis lejemålet aflyses senere end 3 måneder før lejemålets
begyndelse, skal der også betales for min. 15 personer. Har du et behov for en særlig
booking som ikke passer til vores online system, er du fortsat velkommen til at ringe til
kontoret og forespørge på en koloni.
Lejerne skal tage hensyn til naboerne.
Der må ikke spilles musik udendørs eller for åbne vinduer. Efter kl. 24 er musik forbudt.
Der må ikke tændes bål på koloniernes område.
På nogle kolonier er der grill. Spørg hos den tilsynsførende.
Teltslagning, herunder festtelte og lignende er ikke tilladt.
Den tilsynsførende er Gladsaxe Lærerforening, KOLONIERNES, stedlige repræsentant.
Alle henstillinger fra den tilsynsførende skal følges.